

EN EKSTRAORDINÆR RAMME OM EKSKLUSIVE MØDER OG EVENTS
Eksklusiviteten er bogstavelig. Selected Car Collection er ikke åben for offentligheden, men forbeholdt særlige, lukkede arrangementer som bestyrelsesmøder, kundeevents og præsentationer for få, udvalgte deltagere. I forbindelse med arrangementet tilbyder vi rundvisning, forplejning og mødefaciliteter, der fuldt ud matcher bilsamlingens imponerende standard.
Rundvisningen inkluderer anekdoter og fortællinger om de klassiske biler i en lys-, lyd- og billedkulisse, der er næsten lige så overvældende som selve bilsamlingen. Mødeaktiviteterne foregår i de eksklusivt indrettede lokaler SC Paddock Club med bar, Nürburgring, Le Mans og The Podium Lounge med udsigt over biludstillingen. Alle audio-visuelle hjælpemidler er af højeste teknologiske standard. Mad og drikke bliver tilberedt og serveret af et team af Danmarks bedste kokke.